Stanley Kubrick formulerede den berømte og meget rammende kritik af “Schindlers liste”, at det var en film, der handler om de 200, der overlevede, hvorimod Holocaust handlede om de seks millioner, der døde. Det samme kan “Beslutningen – La Rafle” til dels beskyldes for i slutningen, hvor der fokuseres på de enkelte overlevende. Ja vist, det er opmuntrende og ganske rørende at overvære, men det føles også forkert at forlade biografen med en opløftet følelse. En film om menneskeudryddelse burde være alt andet end betryggende.
