Usandsynlighederne hober sig op, efterhånden som filmen skrider frem, og man må konstatere, at den på trods af en ganske realistisk og lovende første akt efterhånden udvikler sig til en ren fantasifortælling, der ikke har nogen forbindelser til den historiske virkelighed overhovedet. Dertil skal lægges Prince-Bythewoods tilbøjelighed til at instruere scener, så selv potentielt stærke øjeblikke bliver udpenslet i det ekstreme. Der er ingen subtilitet eller poesi gemt i historien, der server sine pointer så firkantet, at det hurtigt bliver et irritationsmoment. Der er i det hele taget ikke meget pænt at sige om den gang sødsuppe, som “Biernes hemmelige liv” udvikler sig til, og man sidder tilbage med følelsen af en film, der nok er så sød som honning, men bestemt også lige så kvalm.
