At tænke over sin egen eksistens, imens Harrison Ford jagter en arisk action-replikant i form af Rutger Hauer, er en af de største filmfornøjelser, jeg igen har haft. Eller måske er det første gang, jeg har set den? Hvordan har jeg fået mine erindringer om den? Hvad ville René Descartes have svaret til det? Jeg ved dog, at “Blade Runner” findes, og derfor gider jeg tænke på, skrive om og se film til den dag, mine minder hører op.
#1 MystiskeMox 9 år siden
#2 Morten Vejlgaard Just 9 år siden
Vil dog klart anbefale den nyrestaurerede version, der i Imperial, hvor jeg så den, ser så godt ud.
#3 Morpheus 9 år siden
#4 rauhe 9 år siden
#5 Baby Strong 9 år siden
#6 MystiskeMox 9 år siden
Jeg fandt dette omkring The Final Cut, det mest interessante er vel at der blev sendt et falsk directors cut i sin tid.
http://www.ekkofilm.dk/anmeldelser/blade-runner-fi...
#7 Jack Slater 9 år siden
6/6 selvfølgelig :)
#8 Gasivodo 9 år siden
..fantstisk film.. og i mit univers bliver den ved.. indtil jeg ikke "bliver ved"..
'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(
#9 Business Monkey 9 år siden
Kan kun sige at det er en utrolig sanselig film, der samler så mange af filmmediets unikke egenskaber, alle eksemplificerede i utroligt vellavede udgaver, i en unik perle af en film.
Intet mindre end et mesterværk, som kun er blevet bedre i sin Final Cut udgave.
#10 lassep 9 år siden