Jeg genså “The Blair Witch Project” og blev positivt overrasket over, at den på mange måder stadig holder. Myrick og Sanchez havde i den grad styr på de langsomt urovækkende virkemidler og den deprimerende håbløshed, der bare stiger og stiger. “Blair Witch” er et helt andet dyr. Brølende og insisterende i højt tempo frem mod næste brutale hop-i-sædet-forskrækkelse. Der er nok til nye mareridt, men i modsætning til sidst slutter gyset, når man går ud af biografen.