Bla, bla, blaaaaaaaahhhhhhh

Nogle gysere nedkalder alverdens grumme ulykker over uskyldige mennesker, der bare lige har købt det forkerte hus/dukke/ouija-bræt. Og så er der dem, hvor man tænker, at de sgu også selv er lidt ude om det. “Blair Witch” er en af den slags demonstrationsvideoer af, hvad man absolut ikke bør gøre, hvis man vil overleve eller bevare sin forstand. Og det allervigtigste råd er selvfølgelig: ’Lad være med at tage ud i den skov, hvor de seneste filmstuderende forsvandt!'.

Måske er slænget i denne omgang en smule undskyldt. Det står nemlig ikke helt klart, om de var advaret som os andre. En grynet YouTube-video med et glimt af et kvindeansigt overbeviser James om, at hans storesøster Heather, hende fra “The Blair Witch Project”, stadig render rundt ude i skoven og det uhyggelige hus. Men logikken er mudret. Er det første gang James ser optagelser fra skoven? Hvis han altid har været besat af Heathers forsvinden, hvorfor har de gamle optagelser så ikke været nok til at drive ham ud i skoven for at lede? “Blair Witch” besvarer ikke spørgsmålene tydeligt, men bruger James ensidige motiv som central præmis.

Han er dumstædigt overbevist om, at søsteren er i live selv efter 17 år. Jeg ved ikke, hvilke film de amerikanske filmstuderende ser, men tilsyneladende ikke dem, hvor besættelsen af en idé altid får nogen dræbt. James samler et klichéfyldt hold af kæk barndomsven, hans diva-kæreste og den talentfulde veninde med instruktørambitioner. Lisa laver en dokumentar til skolen og kæresteparret er bare flinke og støttende. Man kan til nød købe James’ nysgerrighed, men hvem fanden tager ud i en hjemsøgt skov for at bestå en eksamen eller bare sådan hygge lidt? Motivationerne er papirtynde, men nok for instruktør Adam Wingard, der skal bruge nogle ekstra hoveder til at plapre, skrige og dø på blodig vis.

Filmstudierne er endnu en gang også brugt til at forklare, hvorfor vi overhovedet kan se med. Vi ser, hvad de så. Det er stadig den lidt sjove tanke, at heksen efter myrderierne har brugt tid på at samle kameraerne ind og lægge dem, så de kan findes. Man gør sgu sit arbejde færdigt. Forskellen er, at hvor den gamle satte nogle urovækkende begrænsninger for, hvad vi kunne se gennem det sorthvide håndholdte kamera, bruger den nye små go-pro-lignende lækkerheder med HD og autofokus. Found footage-delen taber noget med 360 graders udsyn og tydelig lyd. “Blair Witch” overlader i det hele taget mindre til fantasien.

Det er umuligt at gå tilbage til den snigende atmosfære og ‘jeg har hørt de her optagelser er rigtige’, der gav “The Blair Witch Project” så mange ekstra lag i gyset. Adam Wingard og Simon Barrett går i den helt modsatte retning og skruer op for alt. Heksen har flettet ti gange så mange skumle pindefigurer. Når hun suser igennem skoven, buldrer og brager det som et skovhuggerteam på akkord. To lokale pothoveder er skrevet ind som mystiske måske-mordere, så vi denne gang har mindst seks mennesker, der skal råbe i munden på hinanden, mens de diskuterer, hvor fanden de har parkeret. Spicet up med alt det blod, der var fraværende sidst.