Som en superhelt i beskyttende kappe går Jasmine ulasteligt klædt i Chanel og perler. Men lige lidt hjælper de dyre mærker, snobberiet og det desperate selvbedrag. Hun er allerede ude, hvor hun ikke længere kan bunde. Stoltheden har gjort hende blind, og de endeløse pillecocktails har bare gjort hende endnu mere forstyrret. Hun dulmer nerver med vodka martinier i et hæsblæsende tempo kun matchet af Patsy fra tv-serien “Absolutely Fabulous”. ”Hvem skal man gå i seng med her for at få en Stoli martini?” vrænger hun desperat ud af mundvigen i en scene, hvor hun næsten ikke kan holde til mere. En mere hjerteskærende deroute skal man lede længe efter. “Blue Jasmine” er Allen i sit allermest tragikomiske hjørne. Klasseskellet er dybt og bredt som Grand Canyon, og slutningen langt fra opløftende. Og så leverer Cate Blanchett et af de mest komplekse kvindeportrætter i nyere tid.
#1 bjarke 11 år siden
#2 jessup 11 år siden
#3 jannie dahl astrup 11 år siden
#4 Andreas Ebbesen Jensen 11 år siden
#5 Highland Park 11 år siden
Ha! Sikke en pragtfuld sprogblomst. :)
#6 the_paki_don 11 år siden
Herligt seriøs, men let brise i sommerens varme blockbuster afslutningsperiode med en moderne fortolkning af "A Streetcar Named Desire", der brillerer med solide præstationer og en hovedrolleindehaver, der kræver din opmærksomhed med de mindste ansigtstræk og kunstpauser...
Blanchett har helt klart skabt en Oscar-værdig karakter og jeg forventer helt klart at se hendes navn dukke op en helvedes masse gange i slutningen af året, når Oscar ræset begynder at få fart på.
Kan varmt anbefales til elskere af godt skuespil, velskrevne dialoger og en velfortalt skiftende varm og kold historie.
#7 Tarantrier 11 år siden
#8 fubar 11 år siden