Det er næsten imponerende så mange gyserklichéer, der er presset ind i “The Boy”. Den ensomme barnepige, bugtalerdukken, det mørke landsted, det onde barn, telefonen uden signal osv. Det ville have været helt fint, hvis de bare blev brugt på en ny måde, men kreativitet og selvironi er mærkeligt fraværende. Hvis man både vil konkurrere med og låne fra “Nattens dæmoner”, “It follows” eller “Insidious”, er man nødt vise noget mere end hud.
