Det har jeg heller ikke, når det kommer til “Brad’s Status”. Hans livskrise mangler Walter Mittys håb. Det er bare depressiv selvmedlidenhed. Det er trættende at se på en mand, der er træt af at være træt af livet, men egentlig ikke gør noget ved det. Så ville det have været bedre, hvis Brad bare havde købt den der røde Ferrari i stedet.
