Det er efterhånden en kliché at påpege, at japanske tegnefilm hverken er specifikt målrettet børn eller voksne. Men “Brevet til Momo” føles som to film. En irriterende omgang pruttehumor og en rørende skildring af sorg. De to sider af fortællingen finder aldrig sammen på nogen harmonisk måde. Men animationen er vidunderlig, og de gode momenter er så gode, at jeg gerne holder vejret gennem de værste pruttescener. Kære Momo, det var rart at møde dig.
