Det er vanskeligt ikke at sidde tilbage med en følelse af reprise gennem en stor del af filmen, og på trods af nogle handlingstvist begynder mængden af sammenfaldende tilfældigheder i den sidste halvdel at blive så overvældende, at man for alvor bliver bevidst om, hvor konstrueret det hele i grunden er. Instruktøren Antoine Fuqua har tidligere stået bag “Training Day”, men den fortælling havde en enkelhed over sig, som alvorligt savnes her. Ligesom i den film formår Fuqua også her at give beretningen en gadens autencitet, men her overdøves den næsten af larmen fra manuskriptets knirkende hjul.
#1 loki 13 år siden
Man ligger som man har redt eller noget... well, synd for konen, men måske man skulle være stoppet ved barn nummer 1 eller 0... meh. Har ringe sympati for overbefolkningsfamilier...