“Camino” er unægtelig en rystende oplevelse, men samtidig er den med sin spilletid på 143 minutter også et langvarigt bekendtskab, og det er ikke mindst fordi figurerne og handlingen i lange perioder vedvarende følger det samme spor. Efterhånden, som krisen tager til, krydres begivenhederne dog med en tiltagende ironisk og satirisk tone, der ville passe lige ind i en Luis Buñuel-film. Ellers er der ikke meget at grine af i denne udmattende film, som på mange måder er et fælt, men også fascinerende værk. Det er ikke en film, man ligefrem længes efter at se igen, men det er måske også underordnet, for det er bestemt heller ikke et værk, der er nogen risiko for, at man glemmer lige foreløbig.
#1 elwood 14 år siden
Yep Just waiting for the roses now any minute... any minute...
Billede 2
Lille Fie var ikke vidst ikke hel glad for den fine plyskanin hun havde fået
Billede 3
Hunkøn Herre vi takker dig for denne mad og...
Hankøn Åh nej bare det ikke er Grøntsager igen!
Tom Cruise: "I just love this scene, and the set"
#2 Takfornu 14 år siden
Den er måske en kende lang, men efter at have snakket med filmens instruktør gav det mig klart det indtryk af at Spanien virkelig har nogle instruktører, der har noget på hjertet og vil komme med film de kommende år, som nok skal få sindene i kog og smilende frem i hjertet.
Fessers brug af bl.a. Disney og andre filmiske elementer/virkemidler skal simpelt hen opleves, speciel de afsluttende scener som er både barske og smukke på en og samme tid.
Så første gang filmen under CPH-PIX sammen med bl.a. Fesser selv og en masser spaniere, hvilket den gang gjorde det til en meget intens oplevelse og en rent 6/6. Så den så igen forleden faldt den lidt til 5/6, men det er stadig på TOP 10 over mine film for 2009.