“Casablanca” var også ved premieren en opportunistisk film. Den red på krigsbølgen, hvor USA nu lugtede naziblod. Men den er også en modig film. Vi taler romantisk “Titanic”-kærlighed med tidens største stjerner, der opfordrede til aktivistisk krigspolitik. Det er i det sammenkog, at slidstyrken i mit filmvenskab med “Casablanca” skal forklares. Jeg tror og håber, det venskab vil være uforandret smukt, som tiden går.
