“Chevalier” får godt fat i følelsen af at skulle positionere sig selv – også i forhold til sine bedste venner. Udfordringen er, at den positionskamp ikke altid er lige medrivende. Athina Tsangari følger veloplagt op på den moderne græske tradition for at skildre samfundets hakkeorden med sort humor, men bliver også nogle gange for mekanisk og konstrueret. Når det er bedst, så er det imidlertid bare om at læne sig tilbage og gnægge af kaosset. Man finder alligevel aldrig ud af, hvad de skal på den tømmerflåde.
