Det er dog ikke blot Selicks formidable visuelle talent, der betager, men ligeså vel hans evner som historiefortæller. I en tid, hvor animationsfilmene får et højere og højere tempo, er det vidunderligt at opleve en film, der har modet til at dvæle ved sin egen fortælling og bruge tiden på at opbygge atmosfæren effektivt.
Selve beretningen er besættende. Undervejs havde jeg følelsen af, at den frigjorde en eller anden blokeret erindring. Måske er det blot den barnlige følelse af at være konfronteret med en uoverskuelig verden, som man fornemmer dækker over noget andet, eller måske er det advarslerne om ikke at tage imod gaver fra fremmede. Det er under alle omstændigheder en fortælling, der er som født til formatet. Her blomstrer historie og animation vitterligt sammen i skøn forening, der perfekt formidler skabernes vision. Og hvilken herlig gal og urovækkende vision, det er.
#21 lagoni 15 år siden
Så så jeg den i formiddags (kl 11.45, BioCity Odense), hvor jeg frygtede der ville være propfyldt med råbende børn, men nej, mig og min ven var de eneste i hele den store sal. Spøjst og hyggeligt :)
#22 Michael Andersen 15 år siden
Ja "Coraline" er desværre en film, som der er "ingen" der kommer til :(
Jeg vil lige slå et slag for musikken. Scoret af Bruno Coulais er lige i skabet. Det er en slags fransk udgave af Danny Elfman. Stemningsfuldt og småskørt. Især numrene med fjolletekst, bl.a. "End Credits" og [url= er virkelige fantastiske. Det er et af de bedste soundtracks, jeg har hørt i år.
#23 PredatorX 15 år siden
Tak. Jeg tror lige jeg vil få det tjekket ud så.... Filmen er fantastisk, men jeg lagde faktisk ikke vildt meget mærke til musikken. Hvad siger du til Gabriel Yared? Jeg har oprettet en tråd omkring ham, men ingen gider svare...
#24 Nicki52 15 år siden
#25 fazz 15 år siden
#26 Michael Andersen 15 år siden
Ang. Gabriel Yared-tråden, den finder jeg lige igen og svarer på.
#27 Truntemus 15 år siden
#28 Nicki52 15 år siden
#29 Nicki52 15 år siden
#30 Ericmase 15 år siden