Hvis man rigtig skulle gøre grin med den europæiske filmkunst kunne man sige, at det altid er sådan noget georgisk drama om en mand, der passer en mark i halvanden time. “Corn Island” kan ikke sige sig fri for at have en strid facade af kompromisløs kunst, men det viser sig ikke at holde stik. Bag alle festivalpriserne og spændingen i at se noget man knap kan udtale på originalsproget, gemmer sig en elementært velfortalt historie og en minutiøst udført miljøskildring.
