Forum

De urørlige

I “De urørlige” finder Driss på et tidspunkt sit kald som kunstmaler, men det er den sentimentale pensel, der maler med store strøg i en film, der ikke er bange for at tage alle kneb i brug for at bringe sit publikum til tårer. Det kan godt være, at “De urørlige” er baseret på en sand historie, men den sande historie er i så fald sket i en virkelighed præget af filmiske virkemidler. Her er der set-ups og pay-offs i hobetal, og instruktørerne Eric Toledano og Olivier Nakache er ikke bange for at gå mange Hollywood-tårepersere i bedene. Det gør heller ikke en disse, for “De urørlige” er en film, der, ahem, rører sit publikum, fanger os i et jerngreb og ikke lader os gå, før vi har knebet en tåre. “De urørlige” er vitterligt en god film, men det ville være en overdrivelse at betegne den som filmkunst.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 Thomsen 11 år siden

+1

Var også meget begejstret for den.
... and in other news: grave robbers pry rifle from Charlton Hestons cold, dead hands.
Gravatar

#12 Hr. Nielsen 11 år siden

Vakse Viggo (10) skrev:
Jeg nød virkelig også denne bevægende og morsomme menneskekærlige film. Rart med lidt sentimentalt og rørende, så alt ikke ender i kvælende og kvalmende kynisme:)
Rettet!
I have my principles - And if you don't like them, I have others
Gravatar

#13 Batsy 11 år siden

+2 Var også meget begejstret og jeg synes ikke at den prøvede at presse Citronen, og takket være det var egentlig pga skuespillet, de spillede det så godt at man ikke kunne gøre andet end at føle med dem.
"I learned that courage was not the absence of fear, but the triumph over it".



Skriv ny kommentar: