“De vildfarne” gør sig ikke til med billige tricks. Eller dyre. Faktisk er vi så langt, vi kan komme fra det ‘tricky’ i dens reelle forsøg på at skildre en central københavnsk location og nogle typiske københavnske skæbner. Desværre med armbevægelser, der ikke hiver mig ind, og albuer, der ikke er spidse nok til, at jeg skærer mig. Den øredøvende verden lokker igen med sit rabalder af superhelte og biler fra den anden side af hegnet. Ørstedsparkens alternativ bliver simpelthen for stille.
