Filmen blev i sin samtid ligeledes kritiseret for at være positiv overfor USA’s indsats i Vietnam-krigen og for at give en unuanceret negativ fremstilling af Vietcong soldaterne. Selvom denne kritik mere går på de moralske værdier end de filmiske, er den ikke desto mindre forfejlet. De sadistisk fjender er mere symboler på rædslerne end egentlige personer og filmen fremstiller krigen på det mest basale niveau: uden formål. Yderligere udpensling af budskabet beskæftiger den sig ikke med, og det burde heller ikke være nødvendigt.
Blandt filmens mange forcer er ikke mindst det brillante skuespil. Robert De Niro, Meryl Streep, John Savage og ikke mindst Christopher Walken giver alle fremragende præstationer. “The Deer Hunter” blev en kolossal succes og indbragte Cimino Oscars for bedste instruktør og bedste film. Walken modtog desuden en for bedste bi-rolle. Efter succesen var studierne så begejstrede, at de tilbød Cimino lige hvad han ville have til sin næste film. Han besluttede sig for at lave “Heaven’s Gate”, der blev et legendarisk flop af gigantisk omfang og forsagede, at United Artists studierne næsten gik konkurs og senere blev solgt til MGM. Ciminos karriere kom aldrig rigtig på benene igen, men han har under alle omstændigheder med “The Deer Hunter” efterladt sig et formidabelt og mesterligt værk, der ikke blot er en kommentar til Vietnam-krigen, men som rækker ud over sin samtid og ind i det basalt menneskelige. Dette er utvivlsomt også grunden til, at vi ser den med lige stor fascination den dag i dag. Ligesom Michael havde Cimino muligvis kun ét rigtigt skud i riflen, men det var ikke desto mindre en ren fuldtræffer.
#1 frankdrebin 18 år siden
#2 filmz-Bluhm 18 år siden
Tror du ikke du mener slagkraft? slagside er når noget har for meget vægt og derfor tipper over...
Udmærket anmeldelse ellers, vil dog gerne høre noget om den restaurerede kopi, hvordan tog filmen sig ud i biffen efter alle disse år?
#3 Benway 18 år siden
#4 aero 18 år siden
Jeg skal selvfølgelig også være rimelig: Det er ikke kun et problem blandt Filmz anmeldere - det er mere eller mindre alle anmeldere verden over. Få nogle nosser, siger jeg!
#5 king b 18 år siden
#6 chandler75 18 år siden
#7 dolphinfriendly 18 år siden
Sikke noget vrøvl, siger jeg!
#8 filmz-Vilma 18 år siden
#9 filmkorn.dk 18 år siden
#10 moulder666 18 år siden
Bl.a. har vi den scene med familiefesten i den første del af filmen. Den halve time, eller hvor lang tid den nu varer skulle jo gøre, at man kommer til at "kommer til at holde af personerne" - men det adstadige tempo gør bare, at jeg undrer mig over, hvornår de kommer til noget med relevans for filmen.
Og det fortsætter sådan hele filmen igennem. Det kan godt være, at de fleste mener at det er genialt filmværk at bruge en halv time på at levere og understrege en pointe - jeg synes bare det er kedeligt.
Nå - så kom jeg endelig af med det...fire at will! :-)