Instruktøren og forfatteren Scott Derickson er ikke den første, der bruger plagede mænd som afsæt for uhyggen. Sandsynligvis fordi deres personlige problemer blander sig med al spøgeriet til en klam suppe af tvivl og kontroltab. Det fungerede for mig i “Sinister” og langt hen ad vejen også her. Men han kunne nu godt pakke sine veludførte hop-i-sædet-scener ind i et mere stramt narrativ og nogle stærkere karakterer. Det er trods alt ham, der har valgt ikke at gå total gyser, men har blandet noget politifilm og nogle sure koner ind i det hele. Lidt for lidt dunkel mystik. Lidt for enkel forklaring. Mørket i mennesket er der nok stadig, men her bliver det belyst så grundigt, at man lader det ligge i biografen.
#1 loki 9 år siden
#2 hellerup 9 år siden
#3 Lord Beef Jerky 9 år siden
#4 T. Nielsen 9 år siden
#5 Mikkel Abel 9 år siden
#6 Thomsen 9 år siden
Jeg nåede lige at fange sidste forestilling med en kammerat i går aftes.
Det er bestemt ikke noget stor film, men det er alligevel et udmærket forsøg på at opdatere "besættelsesfilmen". Tommelfingeren op for stemning og scenografi. NY har ikke set så beskidt og tilsølet ud siden Se7en. Og uddrivelsesscenen var virkelig god. Tommelfingeren nedad for figurerne. Eric Bana blev bare aldrig rigtig interessant eller værd at bekymre sig om. Og instruktøren virkede temmelig usikker - fx dukker der lige pludseligt et forsøg på komik op midt under eksorcismen, uden at filmen har hældt i den retning tidligere.
Alt i alt ujævn og mest værd at se, hvis man er til den specifikke undergenre. 3-4/6.