Det andet, der formilder, er, at det ikke som i “Drømmen” er ren hippie-lykke, der er modsvaret til den sorte skole. Hippie-onklen kan ikke løfte ansvaret. Han flygter og ’68-realiserer sig selv. Jeg havde gerne set en hel film med ham. Om hippierne, der svigtede børnene dengang. Det havde ikke været så åndsfraværende som den her fritime af en film, der fortjener en flad.
