“Det hvide bånd” beskæftiger sig i bund og grund med Første Verdenskrig uden dog at berøre selve emnet før i filmens sidste minutter. I stedet bliver historien en allegori for, hvordan mennesket kan formes og fordrejes til at udføre gerninger så grusomme, at det overgår de flestes forstand. Som sådan er “Det hvide bånd” et ganske originalt bud på en film om Den Store Krig, og det er beundringsværdigt at lave en film om grunden til krigen i stedet for en om krigen. Det tyske folk har i deres selvransagende proces mere brug for forklaringer end endnu en historie fuld af vold – dem har vi set rigeligt af. Desværre indeholder skiven intet ekstramateriale – det kunne ellers være interessant at høre lidt om filmholdets research angående livet i en nordtysk landsby anno 1910.
#1 JannikAnd 14 år siden
Jeg ved ikke, om du har skrevet den i filmens ånd, men det virker, som om du forklarer, hvad Haneke prøver at fortælle uden at forklare, hvad konsekvenserne er. Du redegør egentlig ikke for, hvad disse valg betyder for din opfattelse af filmen - hvilket er lidt mærkeligt, da det er tydeligt, at du rent faktisk har haft en givende oplevelse?
Personligt vægter jeg den langt over den meget overvurderede "Funny Games", som er den eneste Haneke-film du nævner. Og umiddelbart synes jeg da også, at det er mere nærliggende at drage paralleller til øvrige værker som "Skjult" og "Kode Ukendt", der begge har det samme uanfægtede filmsprog og desuden behandler "whodunnit" genren på lig facon.
#2 filmz-Bruce 14 år siden
Modsat en Haneke whodunnit film som Hidden, føler jeg ikke den åbne slutning her spiller den store rolle, hverken for at filmen lykkes, eller iscenesætte de store gætterier, som skal holde filmen i kog udover dens spilletid. Her er kun plads til det essentielle.
Ren og skær filmisk nydelse og en instruktør, som måske (forhåbentlig) har taget det afgørende skridt ind i et pantheon af instruktører, som kan levere 2 timers magisk historiefortælling uden unødvendige tilsætningsstoffer.
6/6
#3 amadoR 14 år siden
Eneste jeg egentlig tænkte på, da den var slut, var hvad dommerpanelet ved Canne havde drukket, da de lod den vinde i stedet for Anti Christ.
Komplet enig med anmelder.