Alice Winocour gør brug af få midler til at skabe en fremragende anti-krigsfilm. Med et grimt spejl af os, der sidder til det sidste og håber på at se soldaten spænde musklerne og dræbe nogle slemme, mørkklædte mænd. Der er ikke nogen helte og slet ikke nogen vindere. Den psykiske vold, der følger den fysiske, binder “Disorder” ind i et uldent tæppe af medicindæmpede følelser. Der er i den grad tale om “Disorder”. Både i os selv og i verden derude
