“Django” har svært ved at balancere sine endeløse handlingstråde, og den svingende musikalske tone bliver alt for hurtigt glemt, fordi den har for travlt med at fortælle om, hvor vigtigt og seriøst den tager sig selv. Filmen om The King of Swing bliver det modsatte af de eksotiske og rebelske swingrytmer: stiv og følelsesforladt.
