Beklageligvis kan uhyggen ikke opretholdes gennem hele filmen, og irriterende er det ikke mindst, at vi ser alt for meget af væsnerne, hvilket i høj grad afliver deres mystik og evne til for alvor at skræmme os. Jo mere konkret truslen bliver, des mindre foruroligende bliver den samtidig. Til gengæld er “Don’t Be Afraid of the Dark” en stærk fortælling, hvilket ikke mindst er takket være godt spil fra hovedrollerne, som man kommer til at holde af og med, og filmen viser sig at være en overraskende rørende og bevægende størrelse.
Nej, der er ingen store omvæltninger i vente med denne film, men “Don’t Be Afraid of the Dark” er ikke desto mindre noget så sjældent som en ualmindeligt vellavet og nervepirrende gyser af den solide klassiske skole. Trods titlen bliver man hurtigt overbevist om, at der atter er al mulig god grund til at frygte mørket.
#11 Thomsen 12 år siden
Det er klart, at jo oftere, man har set en film, jo mere vil hjernen og kroppen være forberedt på chokket, der kommer, og derfor ikke reagere kraftigt længere, når det sker. Men det er tilsyneladende også et spørgsmål om håndværk. De bedste chokeffekter har jeg svært ved at "lukke ned for", uanset at jeg har set dem mange, mange gange og er fuldstændigt klar over, at de kommer. Det gælder f.eks. hånden til sidst i Carrie eller facehuggeren i tanken i Aliens.
#12 Thomsen 12 år siden
Et andet problem er måske også, at filmens store identifikationspunkt er en lille pige. Det har en tendens til at trække historier ned mod børnefortællingen. Der er også det problem, at pigen alt for hurtigt godtager det fantastiske i filmen, og at hun reagerer temmeligt uhensigtsmæssigt flere gange undervejs (kort efter hun er blevet overfaldet af monstrene, vælger hun at gå i bad alene?).
Jeg kommer til at tænke på en teoretikers ord (jeg tror, det var Nöel Carroll) om, at i horrorfilmen er monsteret noget fantastisk i en almindelig verden, hvor det i fantasy er noget almindeligt i en fantastisk verden. Jeg tror, et af mine problemer med filmen ligger i, at de alt for tydeligt gør monstrene til en del af verden med hele forklaringen om "de underjordiske" (en forklaring som iøvrigt ikke findes i den originale tv-film). Det skubber filmen mere over mod fantasy end horror.
#13 Babo84 12 år siden
Jeg synes også, at på et tidspunkt går der decideret komedie i den med pigen og bøh-monstrene, som ødelægger gyset.
En meget middelmådig gyser IMO (i bedste fald), som er præget af klicheer og platheder. Jeg hader at sidde igennem den slags gyser, hvor alt der foretages af medvirkende i givne situationer, ender med at irritere en...
#14 lordsasa 12 år siden