Hen af slutningen kommer filmens eneste opfindsomme indslag i en sekvens hvor vi i adskillige minutter ser filmen fra en af soldaternes synsvinkel ligesom i spillet. Virkningen er dog mere spøjs end noget andet. Det føles mest af alt som at kigge en der spiller “Doom” over skulderen. Det endelige opgør er en så latterlig affære, at man er ved at gabe kæberne af led.
“Doom” er en rigtig, rigtig skidt film. Selv de mest hærdede aktionjunkier vil være bedre tjent uden, for denne film er den rene undergang.
#81 The Insider 19 år siden
Jeg bliver mere og mere fortørnet over folk, som mener mennesker er frankofiler eller stive i betrækket, hvis de ikke roser ringe film, med den argumentation at "det er jo bare hjernedød underholdning". Men hvad forstår man med "hjernedød"? De fleste vil nok mene, at det er en film, hvor man kan koble hjernen af, fordi der ikke er meget plot at holde fast på. Og det er egentlig også fint nok. Det skal der sgu også være plads til, og sådanne nogle film er der mange gode eksempler på.
Tage f.eks. Die Hard. Hard Boiled. Face/Off. Alle ganske velansete actionfilm (de første to bliver endda generelt anerkendt som værende "klassikere" indenfor genren), men man kan sagtens anklage dem alle for at være hjernedøde. Selv en 3-årig vil kunne følge med uden problemer. Men hvorfor kan folk så godt lide dem? Fordi der skal fandme mere til end et solidt plot for at holde en film kørende. Collateral, en aldeles mesterlig og glimrende iscenesat film, er på sin vis også hjernedød. Det er et ultra-simpelt koncept: lejemorder hijacker taxichaufførs vogn én nat. Sådan.
Men hvor fanden vil jeg egentlig hen med al det her? Som sagt, en film kan godt overleve uden det store plot (dog må det pointeres, at samtlige film, inklusive Doom, altså har plots, uanset hvor tamme og tynde de så end er), for der er flere ting der gør op for manglen på en Citizen Kane-esque fortælling, og jeg tror både Brian (Mikkelsen) fra rendestenen og Wolfgang Goethe ville mene, at en filmverden bestående af kun stærkt-plottede værker ville være kedeligt. Det synes jeg da også.
Nej, filmene kræver andet. Såsom en god skurk, et godt dilemma. "The better the villain, the better the movie", som Alfred Hitchcock sagde, og det kunne ikke være mere sandt. Se blot på f.eks. Face/Off, Die Hard og Collateral. På så mange områder tynde fortællinger, konventionelle (selvom de dog også, især i Collaterals tilfælde, også har noget fed dialog). Men de har det, som de bedste actionfilm besidder. Humor. Spænding. Fængende drama. Charme. Karisma. Gåpåmod. Og så nogle bedårende tekniske facetter. Hvis pointen med filmmediet er at få én til at tro på en verden væk fra realiteternes dagligdag, så opnår gode actionfilm det da lige så godt som de store, komplekse og stimulerende dramaer, selvfølgelig blot på andre premisser.
En anden uhyrlig vigtig ting er karaktererne. Der er en grund til at "I'll be back", "Bond, James Bond" og "Yippee-ka-yay motherfucker" bliver citeret i tide og utide - fordi dem som ytrede dem sidder fast på nethinden. Enten fordi vi hader dem, fordi vi elsker at hade dem, fordi vi sympatiserer med dem, fordi vi kan lide dem, fordi vi kan relatere os til dem, fordi vi synes de er morsomme, etc. etc. Det er bl.a. en af grundene til at jeg synes "Bourne Supremacy" er en af de bedste film nogensinden, no shit, fordi jeg personligt kan relatere mig til de menneskelige aspekter der udgør Jason Bourne.
Men Benway har så f.eks. ment, at Doom ikke besidder nogle ros-indbydende kvaliteter. Ingen kvaliteter, som opvejer manglen på egentlig historie-substans. Og så kan det fandme være ligemeget om det "bare er hjernedød underholdning", fordi hvis der er ingen prisværdige elementer, og så behøver de ikke at være historierelaterede men kunne være nogle af disse førnævnte kvaliteter, så må det eddermaneme være en kedelig omgang hult pjat, som sikkert vil ende med at kede, selv endda den 3-årige der følger med.
Ellers har man bare film som Bad Boys II eller xXx2, som hverken har plotmæssig substans, fede karakterer, charme, karisma, spænding eller humor af nogen som helst form for bevarelsesværdig art. Og så er det bare at man keder sig, og så kan det sgu være ligemeget hvor mange patroner eller eksplosioner Bruckheimer og co. vælger at fyre af.
Thank you, and good night.
#82 Michael Andersen 19 år siden
#83 ks 19 år siden
#84 The Insider 19 år siden
#85 filmz-Bruce 19 år siden
Og nu vil jeg i bad og ind og se Serenity :D
#86 dyg 19 år siden
#87 The Insider 19 år siden
#88 filmz-Kadann 19 år siden
Helt enig. :)
#89 filmz-Bruce 19 år siden
#90 The Insider 19 år siden