Man kan indvende mod filmen, at den har en noget teatralsk form, og dens ophav som skuespil kan mærkes. Til gengæld vil man have svært ved at pege på en nyere film, der indeholder en dialog af denne kaliber, og lagt i munden på nogle af tidens absolut bedste skuespillere i Meryl Streep og Philip Seymour Hoffmans skikkelser skærer den gennem luften som en kniv. De to suppleres fornemt af Amy Adams og Viola Davis, som ligeledes leverer blændende præstationer.

Hvad vi efterlades med er en intelligent og mentalt udmattende film, som formår at vække til eftertanke. Et værk som baserer sin spænding på dialog og karaktertegning snarere end ydre begivenheder, og som pakker sine komplicerede emner ind i en umiddelbart ganske simpel handling. Filmet af Coen-brødrenes hoffotograf Roger Deakins præsterer den yderligere nogle særdeles betagende billeder af de længselsfulde omgivelser, der synes at være i direkte forbindelse med personernes sindstilstand og indimellem næsten tangerer magisk realisme. Som filmen udspillede sig var undertegnede konstant usikker på, hvilken af parterne, der havde retten på sin side, men én ting var jeg dog aldrig i tvivl om: “Doubt” er en fuldstændig fantastisk film.

Se også: Interview: John Patrick Shanley – instruktøren bag “Doubt”.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#11 jessup 15 år siden

Filmen er på ingen måde genial med bund solid og velspillet - det er en ren fornøjelse at se Streep for fuld udblæsning.
This is just until June
Gravatar

#12 Skeloboy 15 år siden

Filmen kunne have været noget mere. Men jeg vil give den 5/6 stadig, og det er på grund af Meryl Streep, Hoffman og Viola Davis...

Og fik da hvertfald lige kuldegysninger da

Hoffman konfontrere Streep på kontoret, og hun står med korset i hånden


Mht. diskussion, så vil jeg mene
at han ikke er skyldig lige i denne sag, men han har været skyldigt i noget lignende før


Men rigtig god skuespilspræstationer hæver denne film.

Skriv ny kommentar: