Og lad mig så lige slå det fast – kjoletitel eller ej: Dette er ikke en venindefilm, som man kan fnise lidt til, mens man sipper til sin Cosmopolitan. Det er et hævndrama, der driver af sarkasme og samfundssatire. Del derfor endelig den her opfordring med alle de andre westernglade filmfreaks, der ellers vil ærgre sig om nogle år, når de fanger “The Dressmaker” på den alt for lille streamingskærm.