“Dunkirk” ender som Christopher Nolans mest radikale film. Nærmere en artfilm end en krigsfilm. Her er ingen drøm i en drøm eller en Batman, der vinder til sidst. Kun et flygtigt nedslag i en del af et slag i en større verdenskrig. Brudstykker om krig, flugt, hverdagshelte og mennesker i pressede situationer. Du må selv sætte dem sammen. Inden de kommer.
#1 Kaversmed 7 år siden
7/10 fra mig.
Edit: I øvrigt en ganske fornuftig anmeldelse, Morten.
Newt: It won't make any difference...
#2 Sjølle 7 år siden
Det er som om den mangler er eller andet.... jeg kan bare ikke sætter ord på hvad? For den var ikke dårlig, slet ikke, faktisk var den noget af det mest intense jeg længe har set. Den er en sjov størrelse, der nok lige skal synke ind. Men som med en god plade, så er det typisk dem der er de bedste :-)
Og ja, super anmeldelse.
#3 kristians 7 år siden
Så spændende og nervepirrende.
Jeg synes faktisk at den menneskelige vinkel var der.
Kommer måske med mere senere... Wouw !
#4 keitel 7 år siden
#5 smolinsk 7 år siden
Flot filmisk og fedt med baggrunds musikken der bare blev ved hele filmen igennem med skiftende tempo. Ellers jævn kedelig.
#6 atmorell 7 år siden
#7 morbech 7 år siden
#8 hgoenge81 6 år siden
Overvurderet film fra overvurderet instruktør in my opinion.