Som debuterede instruktør fortæller Louise Friedberg om et væsentligt og grumt kapitel i Danmarks kolonihistorie. Man fornemmer hendes talent i en række stærke scener, der udstiller den hensynsløse brug af mennesker som brikker i et større spil med store følelsesmæssige konsekvenser til følge, men i børnehjemmets ensemble er børnene desværre blevet nedprioriteret, og det er ærgerligt, da filmen herved næsten gentager fortidens synder: Danskerne spiller hovedrollen med grønlænderne henvist som bi-karakterer.
#1 YapiYapo 14 år siden