Eksperimentet
Udgivet 8. sep 2010 | Af: kilgore | Set i biografen
Det er ikke ofte, at danske film borer ned i nationens fortid som kolonimagt. Der er ellers nok at gribe fat i. Fra skånselsløs slavehandel i Afrika til formynderisk modernisering af inuitkulturen på Grønland. Men netop et af de mørkere kapitler om Danmarks administration af Grønland behandles i den aktuelle danske film “Eksperimentet”.
“Eksperimentet” jager en ubehagelig syl ind den danske selvforståelse som den rare kolonimagt, der jo aldrig var så slem som stormagterne, når det drejede sig om at gøre skade i kolonierne. Kyniske politikere handlede måske i den bedste mening, men i filmen skrælles de gode hensigter af og blotter i stedet det hele som et nationalt prestigeprojekt.
I stedet for børnene er reservemoderen frk. Gertsen placeret som filmens egentlige hovedperson. Servil og ambitiøs, kærlig og streng, men altid med et fyrigt blik, som i Ellen Hillingsøs spil giver karakteren en fin spændvidde. Gertsen er barn af kolonialismens patroniserende og medlidende forhold til grønlænderne. Idealist og ikke realist. Men mens hun febrilsk forsøger at holde sammen på det smuldrende eksperiment, mister man som publikum interessen for hende, for hvad med børnene? Det er jo dem, det handler om.
Som debuterede instruktør fortæller Louise Friedberg om et væsentligt og grumt kapitel i Danmarks kolonihistorie. Man fornemmer hendes talent i en række stærke scener, der udstiller den hensynsløse brug af mennesker som brikker i et større spil med store følelsesmæssige konsekvenser til følge, men i børnehjemmets ensemble er børnene desværre blevet nedprioriteret, og det er ærgerligt, da filmen herved næsten gentager fortidens synder: Danskerne spiller hovedrollen med grønlænderne henvist som bi-karakterer.
Kommentarer til anmeldelsen? Giv din egen mening til kende i diskussionsforummet