Jeg har stadig ikke set Broadway-lyset. Hverken i genren som helhed eller i Elaine Stritch som performer. Indrømmet. Men når jeg ser den gamle dame famle sig gennem sine sidste shows, så forstår jeg noget om, hvordan det må være at blive gammel. Og jeg bliver rørt af den skrøbelighed, der bryder gennem den brovtende facade hos den selvudnævnte bitch.
