Heldigvis er Isabelle Huppert i midten, så meget at hun var nomineret til en Oscar og fik en Golden Globe. Michèle er en bizar karakter, på én gang truende og underkuet og passer fremragende til Hupperts tilbageholdte mystik. Hendes status som provokerende ikon er vel også det, der pludselig ophæver en iskold Verhoeven-thriller til noget mere prisvindende fint og fransk. For de enkelte dele er så genkendeligt 90’er-hollandsk. “Elle” er en ordentlig tur, en grov hævnhistorie i dirrende ubalance, alt for meget og, som man sagde for 20 år siden, alt for underholdende.
