Mens Brandon Teena rev mig i småstykker og svækkede mit verdenshåb i “Boy’s Don’t Cry”, kigger Marina Vidal mig direkte i øjnene og fortæller mig, at smerten ikke er min at føle i “En fantastisk kvinde”. I glimmer og stroboskoplys viser hun mig, hvordan man tålmodigt, men alligevel stærkt, kan stå imod uretfærdighed. Helt uden at miste sin livsglæde. Fantastisk!
