“En mand kommer hjem” løftes til gengæld af Thomas Bo Larsen, der her spiller en meget atypisk rolle som en krukket flødebolle af en operasanger, og som er årsag til nogle af filmens sjoveste øjeblikke. Andre elementer er desværre mere træge. Blandt andet Morten Grunwalds rolle som den evigt usikre direktør, hvis svar på alle livets udfordringer det er at fyre nogle, eller den hysteriske kok der tager alle tilbageslag som et personligt nederlag. Det er for forudsigeligt til at blive særligt morsomt.
Filmen kan dog næppe kaldes dårlig. Den er udmærket skruet sammen, og er på mange måde fint håndværk. Den er blot fuldstændig som de læssevis af lignende komedier som amerikanerne laver hvert år – hverken værre eller bedre. Under alle omstændigheder må man håbe, at Vinterberg hermed har fundet godt hjem og nu kan kaste sig over noget mere interessant næste gang. Tanken om, at han skulle fortsætte med at lave denne her slags film i fremtiden, er i hvert fald alt for deprimerende til at bære.
#1 filmz-Kragmose 17 år siden
#2 filmz-Is 17 år siden
#3 mr gaijin 17 år siden
Jeg smutter nok ind at se den. Om ikke andet så for at støtte Øst for Paradis efter deres ombygning. Men mine forventninger er lige blevet skruet en tand ned.
#4 mvejen 17 år siden
#5 moulder666 17 år siden
#6 cans 17 år siden
Til andre der har set filmen, samme spørgsmål :D
På forhånd tak.
#7 Benway 17 år siden
#8 filmz-DocDoom 17 år siden
Særligt skuffende fra en mand, der leverede Festen.
Kom nu og giv Pusher 1, Festen og Nattevagten lidt konkurrence frem for det stadige flove, flow af tærkrummende kriminal- og familiekomedier, der strømmer ud fra de store danske producenter i en kvalmende strøm.
#9 filmz-DocDoom 17 år siden
Okay, det er ikke kun komedier, der ser dagens lys. Jeg er klar over, at der også laves alvorligere film som Brødre, Prag, Efter Brylluppet, Elsker Dig For Evigt og En Kærlighedshistorie, men for det første synes jeg, at de fleste savner den friskhed, som man sporede i dansk film i starten (eller var det midten) af 90'erne (bla. fordi det er de samme tyve ansigter HOST***Lie Kaas***HOST man ser), og for det andet drukner de helt i den kvalmende strøm af tåbelige komedier som Sprængfarlig Bombe, Hvordan Slipper Vi Af Med De Andre, Inkasso og Den Gode Strømer.
Der er da lavet nogenlunde seværdige komedier, fx. De Grønne Slagtere og I Kina Spiser De Hunde. Men igen; hovedparten af de nyere kriminalkomedier stinker og prøver kun at lukrere på det gennemprøvede I Kina Spiser De Hunde-koncept, dvs. en let Tarantino-inspireret actionkomedie med nogle skæve karakterer, der bare er for meget af det gode og hverken sjove eller troværige. Det værste eksempel overhovedet må være Den Gode Strømer. Fuck hvor var den ringe. (Har endnu "fornøjelsen" til gode af Iben Hjejle i Inkasso...)
#10 filmz-ataris 17 år siden