“En uge og en dag” lukker uden nogensinde at have åbnet helt op. Vicky og Eyal Spivak holder alt og alle, især publikum, på afstand med tavse miner og indestængt vrede. Som dramatiske figurer er de troværdige og velspillede, men de står også meget stille midt i ét langt familieskænderi. Polonskys historie er derfor mere en tung koger end en boblende rus af nye idéer. Det er i hvert fald ikke her, man lærer at grine af dødelig sygdomme.
