Hvad “Encounters” hverken har af effektive gys, engagerende karakterer, højt budget eller nye bidrag til genren, leverer den i stedet glimtvis i form af krybende uhygge bag hvert et træ i den trøstesløse og endeløse skov. Men nu er mørke skove jo også skræmmende på et helt grundlæggende plan. Største aktiv er dog filmens afsluttende location; en nedlagt, underjordisk atombunker hakket ud i klippevæggene, hvor Fjord, Anders, Alex og Janne søger tilflugt. En labyrintisk tidslomme med køjesenge, nødgenerator og klodsede radaranlæg af 1970’er-fabrikat, der tilfører sin helt egen autentiske atmosfære til historien. Men det kan ikke redde “Encounters” fra at være lige så fersk en tilføjelse til genren, som dens generiske titel antyder. Et dovent riff på de selv samme film, der åh-så-metaagtigt diskuteres undervejs.
#1 NadiaRegitze 10 år siden
#2 NadiaRegitze 10 år siden