“Eventyret om Askepot” er smuk. Besnærende smuk. Men som stedsøstrene viser det sig, at den desværre har en anmassende og overfladisk personlighed. Hvis instruktør Kenneth Branagh havde givet pokker i psykologisk realisme og bare lavet en glansbilledfilm, så tror jeg, jeg havde været venligere stemt, men den sætter sig mellem to stole og ender alligevel med at irritere mere end at fortrylle. For en god ordens skyld skal jeg påpege, at størstedelen af stemmerne i den danske versionering også virker, som om de har kedet sig bravt.
