“Fakiren fra Bilbao” er en gemytlig og fiffig familiefilm, som er flot fortalt og byder på et par dejlige, alternative skuespillerpræstationer. Men filmen slår flere brød op, end den kan eller vil bage, og derfor synes den til sidst at halte lidt over målstregen, selv om en dejlig mængde kampgejst placerede “Fakiren” i en god startposition. Filmens AV-præsentation er nydelig, men ekstramaterialet er lidt hult. Men det er heller ikke det vigtigste aspekt af en så børneorienteret udgivelse som “Fakiren”. Noget mere fyldigt ekstramateriale havde gjort filmen til en ideel julegaveide til de yngste, men som det ser ud lige nu, er “Fakiren fra Bilbao” nærmere den bedste adventsgave, en dansk knægt eller tøs kunne ønske sig.
#1 filmz-moonbird 19 år siden