“Farlige film – kun for børn” er bestemt fire interessante og ganske spændende værker, der alle flytter grænserne for, hvad børnefilm kan handle om. Heidi Maria Faissts første spillefilm, “Velsignelsen”, skulle være på vej, og Martin de Thurahs evner bag kameraet håber man også på at se meget mere til i fremtiden. Herligt er det under alle omstændigheder at opleve, at børnefilm kan være en så forskelligartet og divergerende størrelse som ungerne selv.
Filmene vises i Grand den 20. og 25. september og bliver sendt på TV 2 senere på året. Skoler og biblioteker har desuden mulighed for at hente dem på www.filmstriben.dk