For en film, der stort set foregår inden for 100 kvadratmeter, føles “Fences” aldrig klaustrofobisk. Det skulle da lige være på grund af spændingerne mellem personerne. Alt det usagte og de mislykkede forhold klemmer, så man til tider næsten ikke kan få luft. Det er ikke underspillet, men teatralsk. Dramaet er konstrueret og opskruet, men jeg kan ikke se, at filmoplevelsen forringes af det. Efter to timer i Denzel Washingtons skygge er det dog en lettelse igen at komme ud i solen.
