Der banker et lille hjerte for underhunden og de ensomme bag Dav Pilkeys fjollerier, og den korte fortælling om inspektør Knold og kantinedamen Edith tager løjerne i en varm retning. Det er selvfølgelig indtil det bliver for oprigtigt rørende, og der skal sendes en sidste byge af dansende toiletter over skærmen. “Filmen om Kaptajn Underhyler” gør sig mange anstrengelser for at puste alle omkuld med en stor, fjollet prut. Alligevel føles den hele tiden som den mindre sjove, skæve og rørende fætter til danske Ole.