“Find Nemo” er en udmærket film, men den lever ikke helt op til Pixars vanlige, høje standarder. Dertil er den simpelthen for konventionel, karaktererne er for svære at elske, og med jævne mellemrum træder historien også vande (høhø). Til gengæld er filmen pokkers flot og spækket med opfindsomme momenter og karakter. Man griner afgjort oftere, end man kigger på uret. Så selvom 3D-effekterne ikke ligefrem er værd at råbe hurra for, og selvom filmen ikke måler sig med perler som “Op”, “Toy Story 3” eller “Wall•E”, så er “Find Nemo” bestemt en biograftur værd for børn og barnlige sjæle.
#1 Kochie 12 år siden
Men jeg er stadig ikke enig med anmelderens vurdering af filmen som helhed og ej heller af vurderingen af de to hovedpersoner. Marlin ér overbeskyttende, grænsende til det hysteriske, men årsagen dertil er plausibel nok til, at jeg ikke irriteres af ham i filmens indledning, jeg har i hvert fald langt mere ondt af denne fader, der er en følelsesmæssig krøbling, ude af stand til at fungere socialt, fordi han hele tiden distraheres af frygten for, at hans søn skulle gå hen og dø.
Katalysatoren for Marlins udvikling som karakter i filmen er hans altoverskyggende kærlighed til Nemo, og det udpensles igen og igen, hvor han tilsidesætter sin egen sikkerhed i jagten på at redde Nemo. At han kun i Dory kan finde en sjælefrænde, ved jeg ikke, om der er nogen form for symbolik i, jeg ser ikke film med sådanne briller, men Dory som karakter er jeg meget, meget glad for, fordi hun er lige så alene som Marlin, af andre årsager end han, men det er i mine øjne et meget, meget smukt træk, at Marlin er den eneste, hun har mødt, der formår at få hende til at huske; han gør et uudsletteligt indtryk på hende.
Filmens fortælling er uden tvivl konventionel, men jeg synes stadig, at Pixar formåede at bringe så meget nyt til en allerede fortalt formel for en historie, at jeg har svært ved at blive irriteret over det. Vi har at gøre med personer, der faktisk gennemgår en bemærkelsesværdig udvikling, vi har at gøre med enkeltstående scener, der er frydefuldt lattervækkende til en tid og på andre tidspunkter hjerteskærende.
I sidste ende handler Finding Nemo for mig om båndet mellem forælder og barn, båndet mellem fader og søn i dette tilfælde. Filmen handler om, hvor meget familie, sammenhold og nære bekendtskaber betyder for folk, og lægger jeg dertil nogle helt igennem fantastiske scener, en spektakulær billedside og en perfekt animeret visualisering af livet under vand, og trækker herefter enkelte søgte scener fra, står jeg med en højere karakter end anmelderen.
I mine øjne er Finding Nemo en fantastisk film, der er helt fantastisk i 2D den dag i dag, sådan så jeg den for få uger siden, og er billedsiden blot bedre i 3D, tvivler jeg på, at jeg ville give filmen en lavere karakter, skulle jeg se den i 3D.
#2 Wookien 12 år siden
#3 PredatorX 12 år siden
#4 The Insider 12 år siden
#5 PredatorX 12 år siden
Brave er god :) Ikke klassisk Pixar, men den er bestemt ikke dårlig. Og helt enig mht Cars :)
#6 SpielbergFreak 12 år siden
#7 MOVIE1000 12 år siden
Brave synes jeg mindede meget om noget vi havde set før ala Bjørne Brødre. Humoren var god, men ellers historien jævn kedelig.
Find Nemo, synes ejg er rædselsfuld, men dog bedre end Cars. Kun lidt ;)
Var der ikke noget om at Pixar måske overvejde at lave en film om "Lampen fra pixar logoet"?