Heldigvis overtager hverken patos eller eventyrligheden ikke, hvor seriøst et emne jødeforfølgelse er. Selv om det er mere Tolkien end Polanski, så får de to små drenge skam og selvfølgelig de øretæver, deres far advarede dem om. Og mere til. De oplever krigen på egne små kroppe. Og det mærkes. Så det kan godt være, jeg ikke mere bliver overasket over, hvor forfærdeligt det var at være jøde under 2. verdenskrig, men det betyder ikke så meget. Når bare fortællingen er god, så følger jeg gerne Joseph og Maurice – eller Frodo og Sam – på endnu et eventyr.
