Der er stadig kvalitet og stil tilbage, når den tynde historie er glemt. “Før vinterkulden” er nummer jeg-ved-ikke-hvad i rækken af franske film om ubehagelige hemmeligheder i fløjlsbuksen. Billederne er smukke og intrigen tilfredsstillende, men jeg synes ikke, Claudel tilfører noget nævneværdigt nyt til en genre, der af en eller anden grund lever i bedste velgående. Ja, den lever faktisk bedre end så mange andre, jeg kender, så man må jo forvente, at den tager piller og er led ved dyr og bedrager sin kone i sit dyre hus. Inde bag facaden.
