“Forår, sommer, efterår, vinter… og forår” er et værk der har den frækhed at forlange tålmodighed af tilskueren, men det er en aftale man har alt mulig grund til at indgå, for den tid man investerer får man igen i tifold. Efterhånden som handlingen skrider frem er det imponerende hvor megen engagement i figurerne filmen vækker, og hvor dybt bevægende den udvikler sig.
Den hypnotisk smukke billedside og de skarpe kapitelopdelinger er medvirkende til at filmen føles som et formfuldendt digt, hvor rytmen bærer tilskueren. Langt fra at virke som en serie yndigt sterile postkort fremstår naturen i stedet som en levende del af personerne.
At kunne omhandle så universelle temaer som kærlighed, ånd og tilværelsens evige cyklus uden at forfalde til hverken sentimentalitet eller camp, er en imponerende bedrift og “Forår, sommer, efterår, vinter… og forår” er en enestående film og rendyrket filmkunst. Den fortjener fuldt ud betegnelsen mesterværk, selvom jeg, som en anden zen-buddhist, frygter at selv ikke den benævnelse helt udtrykker præcis hvor fremragende et værk den er.
#1 filmz-knx 18 år siden
Lyder utroligt at sådan en film få den karrakter, men det er ikke umuligt. Vil dog gerne hører lidt flere meninger inden jeg bestemmer mig for om den skal ses =)
#2 filmz-Bruce 18 år siden
Hvorfor? :) "Hvilke film" kan så få sådan en karakter? :)
#3 JannikAnd 18 år siden
5/6
#4 JannikAnd 18 år siden
#5 MTK 18 år siden
#6 dyg 18 år siden
Lyder til at være en smuk oplevelse, den bliver man næsten nødt til at investere i.
#7 filmz-stente 18 år siden
#8 Benway 18 år siden
#9 filmz-stente 18 år siden
#10 Benway 18 år siden