Filmen støttes dog først og fremmest af at have et hold af solide franske skuespillere, der formår at give fylde til de roller, der ellers ofte er lige lovlig luftigt tegnet. Historierne er som sådan ret banale, men det er livet jo nu engang også så ofte, og det er under alle omstændigheder en fornøjelse at tilbringe et par timer i selskab med denne meget franske og meget elegante ensemblefortælling. Filmens rulletekster slutter for øvrigt af med at oplyse Roman Polanskis opskrift på de bigos, der bliver serveret i filmen – men man skal vist have fuldt ualmindeligt godt med i fransktimerne for at få den hele med.
