Som handlingen skrider frem, undres man først over den tilsyneladende forhastede dramaturgiske kurve og et underligt antiklimaks midtvejs, hvor sagen synes at være opklaret, men dette uforløste mellemspil viser sig heldigvis at være en frustration, som hovedpersonen deler med tilskueren, for vi er nemlig ligesom Patrick blevet holdt i mørket. Og så starter en række fermt komponerede nålesving på handlingens vej til den overraskende slutning, der trumfer med at konfrontere os med et hjerteskærende dilemma helt til sidst – et dilemma, som er næsten djævelsk godt fundet på, hvis ikke det var så sørgeligt.
“Gone Baby Gone” er en film, der borer sig vej ind til hjertet, men i samme ombæring tager en afstikker til de cerebrale regioner og byder på en etisk catch-22 i spørgsmålet om arv kontra miljø. Det er en miljøskildring, der dufter af asfalt og jord under neglene, men også en menneskeskildring, der i sidste ende vender spejlet mod os selv i det tvungne spørgsmål: hvad ville vi selv have gjort? En spændingshistorie, der vil mere end blot underholde.
#1 Wrangque 16 år siden
Har ikke fået set den endnu, men den har dog hele tiden være på min "Must See Liste", så glæder mig!
Det syntes også at "folk" generalt er rigtige glade for den.
#2 BN 16 år siden
#3 filmz-vanilla 16 år siden
5/6
#4 filmz-Is 16 år siden
2007 har ikke været det store filmår, men jeg håber at Gone Baby Gone kan ændre på det...
#5 filmz-fiemie 16 år siden
#6 filmz-Gaff 16 år siden
So far har 2007 været et skidegodt filmår med perler som Gone Baby Gone The Assassination of Jesse James, The Bourne Ultimatum, Eastern Promises, Hot Fuzz, Knocked Up, Mr. Brooks, Babel, Notes on a Scandal, Half Nelson, Zodiac, Das Leben der Anderen, Kunsten At Græde I Kor, Inland Empire og Blade Runner: The Final Cut. Bring it on 2008!
#7 filmz-Kadann 16 år siden
#2 -
Jeg mener nu at han hele tiden har haft en del kvaliteter, det har bare været hans valg af film, der kunne være en del bedre.
#8 filmz-Gaff 16 år siden
#9 filmz-Is 16 år siden
5/6
#10 ks 16 år siden
Derudover også en film, der byder på rigtig fornemt skuespil over hele linjen. Casey Affleck er for alvor brudt igennem i år, og selvom denne præstation ikke lever op til rollen som Robert Ford (hvor han er klar favorit til en oscar, af hvad jeg har set indtil videre), så er det stadig endnu et flot bevis på, hvilke talenter knægten besidder.
Desværre er det flotte skuespil og de tankevækkende moralske begreber pakket ind i en meget søgt, konstrueret og ikke mindst ujævn historie. Om det er bogen eller måden hvorpå den er overført til den store skærm, der skal have skylden for dette kan jeg ikke sige. Men for mig personligt må jeg desværre erkende, at filmen aldrig for alvor blev nærverende, dertil var historien simpelthen for ujævn og manglede i den grad fokus på konflikten. Jeg synes specielt, at den i nogle perioder sprang meget, meget hurtigt frem i plottet og de twists, der forekom undervejs, kom ofte ud af det blå.
Ellers en fin film, men ikke noget, der tog mig med storm.