Normalt er det handlekraftige vesterlændinge, der giver en hånd til Afrika(neren). Her adskiller Falardeaus Afrikafilm sig fra de fleste andre. Mamere, Jeremiah og Paul kan selv. De kan dovne den, føle savn, tage stoffer, glædes, skændes, bebrejde, undskylde, ofre sig og redde liv. De kan gøre en aktiv forskel. Det bliver bedre film efter film, selv om der stadig altid er krig i Afrika.
