Det store spørgsmål er, om Clint Eastwood qua sin tiltagende alder er blevet for gammel til at være med, hvor det gælder? Umiddelbart må svaret være et usikkert nej til den udmelding. Ganske vist er “Gran Torino” langt fra det bedste, der er set fra den legendariske instruktør og skuespillers rynkede hånd, men alligevel viser han i fragmenter, hvorfra han har opnået sin særstatus. Når vi ved, hvad han i virkeligheden kan, så skuffer det ikke desto mindre at se hans håndværk så sløset ført ud i livet, som det her er tilfældet.
#11 chronaden 14 år siden
#12 BN 14 år siden
Han skal nu ikke høre ét eneste ondt ord fra min side for, at han ikke var med til at slå nogen af sine medmennesker ihjel i den krig. Jeg tror snarere, at der er mange soldater, der har det skidt med de myrderier, de har deltaget i.
#13 cronick 14 år siden
#14 Lord Beef Jerky 14 år siden
#15 filmz-Bruce 14 år siden
Med Gran Torino siger Clinten farvel til denne figur, ved selv at sætte punktum på den måde, han finder bedst. Havde han lavet filmen for 20 år siden, var sandsynligheden ganske stor, at resultatet havde været et udgangshul i baghovedet på en punk, med en Magnum 357. Har man set Gran Torino vil man vide, at Clinten er blevet en eftertænksom mand og at de indledende knæbøjninger, både voldsmæssigt og oratorisk godt nok opfylder vore drengekrav, men verden er ikke en-dimensionel for hr. Eastwood mere.
Nej, skuespillet er måske ikke det bedste fra ensemblet af skuespillere, men det er på en måde utroligt passende, når man kender til stilen fra Clintens 70'er og 80'er film og derved herligt utroværdigt og politisk ukorrekt indtil alderdommens klogskab overtager og sætter det sidste punktum. En rigtig dejlig afslutning på Clintens filmiske macho identitet.
8/10
#16 jessup 14 år siden
#17 Schrotty 14 år siden
#18 Riqon 14 år siden
#19 Collateral 14 år siden
#20 filmz-FANBOY 14 år siden
Jeg har fulgt med i Clintens seneste værker og syntes at han i de andre film har gabt over alt for meget. Der er skam ikke noget i vejen med håndværket, men det er bare set 100 gange før. Det er bare tit endt med at blive ret overfladisk og ligegyldigt, mere eller mindre grænsende til det patetiske. Jeg var aldeles ikke begejstret for enten Changeling eller Flags of Our Fathers og synstes at de begge var meget uengagerende "filmoplevelser".
Men med med Gran Torino føler jeg mig involveret og overrasket over dens simple, men stærke historie. Clint Eastwood er perfekt som den mavesure Walt Kowalski (lige så mavesur som filmz anmeldelse af samme film) men er også perfekt når han åbner op og viser menneskelighed, trods alt. Og så syntes jeg at det er ekstremt befriende at se andre ansigter i en hollywood-film end store amerikanske filmstjerner der gang på gang prøver at tvinge en menneskelighed igennem deres botox hærgede hollywood fjæs.
Jeg synes dette er en af Eastwoods bedste og vil med glæde gense denne lille perle af en film mange gange endnu.
PEACE OUT!