Som sin instruktør lider “Hacksaw Ridge” af en eller anden form for mild personlighedsspaltning. Der er et antikrigsbudskab et sted derinde, en endelig afsløring af ærens mark som et beskidt mudderhul, hvor det regner med helt tilfældig død og ødelæggelse. Men det er pakket ind i himmelske sølvtrompeter og beklædt med amerikanske ordensbånd og stjerner. Instruktør Gibson virker mere indebrændt end nogensinde før. Jeg følte sig næsten kaldt til søndagsskole af den strenge degn, der lige vil skære det ud en sidste gang: Gud snakker med sydstatsaccent, og hans straffende engle kører Ford og skyder med Colt.

Læs hele anmeldelsen her

Gravatar

#1 ThomasArnt 8 år siden

Ehm... det var da en lidt underligt anmeldelse. Den der midterdel om gud var lidt speciel.

Jeg havde nok regnet med at filmen vil blive lidt af et comeback for mel gibson og at den vil blive lige så god som apocalypto.
Gravatar

#2 Gasivodo 8 år siden

Jeg er så gammel, at jeg kun husker Mel som MAX, et dødbringende våben og en knap så korrekt film om skotter?

igen, nu jeg faktisk er jøde. Så har jeg ikke specielt ondt i røven, min far ej heller(Han er, sjovt?nok os' jøde) Men hey! Vi følger strømmen;-D
"..are there any women here today?.."

'Life of Brian'(1979) = fra dengang, man GODT måtte... :-(

Skriv ny kommentar: